Chaukere

Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser. Langs kysten levede de på kunstige forhøjninger kaldet værfter, der var byggede høje nok til at forblive tørre selv under det højeste tidevand. En tæt befolkning af chaukere boede længere inde i landet, og de formodes at have levet på en måde svarende til de andre germanske stammers liv i området.

Chaukernes oprindelse er fortsat ukendt. I perioden forud for folkevandringstiden, det vil sige før ca. 300 e.Kr., beboede chaukerne og de beslægtede frisere, saksere og anglere den kontinentale europæiske kyst fra Zuiderzee til Sydjylland.^[1] Alle disse folk delte en fælles materiel kultur, og de enkelte folk kan derfor ikke afgrænses sikkert arkæologisk.^[2] Chaukerne var oprindeligt koncentreret mellem Weser og Elben, men i ca. år 58 ekspanderede de vestpå til floden Ems ved at fortrænge nabofolket ampsivarierne,^[3][4] hvorved de fik friserne mod vest som deres nye naboer. Romerne benævnte de chaukere, der boede mellem Weser og Elben, som "stor-chaukere", og dem, der boede mellem Ems og Weser, som "små-chaukere".^[5]

Chaukerne omtales første gang i klassiske romerske kilder i slutningen af det 1. århundrede f.Kr. i forbindelse med romerske militære kampagner og sejlads. I de næste 200 år optræder chaukere som romerske hjælpetropper (auxiliarii) gennem traktatlige forpligtelser, men de synes også at have varetaget egne interesser i forbindelse med andre germanske stammer, der modsatte sig romerne. Krigsannalerne nævner derfor chaukere på begge sider af konflikterne, selv om handlinger fra tropper underlagt traktatforpligtelsen var forskellig fra stammens politik.

Chaukerne mistede deres særskilte identitet i 3. århundrede, da de smeltede sammen med sakserne,^[6] hvorefter de blev anset for at være saksere. Omstændighederne omkring denne sammensmeltning er et uafklaret spørgsmål i den videnskabelige forskning.

1. ^ Haywood 1999:14, Dark Age Naval Power. Haywood uses the term 'North German' to distinguish them from the 'Rhine Germans' (the Caninnefates, Batavians, and "Frankish" tribes).
2. ^ Haywood 1999:17–19, Dark Age Naval Power. Haywood cites Todd's The Northern Barbarians 100 BC–AD 300 (1987) for this conclusion.
3. ^ Tacitus 117:253–254, The Annals, Bk XIII, Ch 55. Events of AD 54–58. The Germans under Arminius had wiped out 3 Roman legions under Varus at the Battle of the Teutoburg Forest. The Ampsivarii had not supported the German cause and had been ostracised as a result. Many years later, c. AD 58, the Chauci then took the opportunity to expel them and occupy their land at the mouth of the River Ems.
4. ^ Haywood 1999:17–19, Dark Age Naval Power. Haywood cites Tacitus as well as a number of other sources.
5. ^ Tacitus 117:355, The Annals, Translator's note on Bk XI, Ch 19.
6. ^ Haywood 1999:28, Dark Age Naval Power.